Stærk Ryg
Føles ryggen nogle gange træt, stiv eller øm? Din ryg er stærk, og kan klare det meste, men har du lyst til at hjælpe den lidt på vej?
Så er dette hold bestemt noget for dig.
Vi træner 2 x om ugen (tirsdag og fredag). Du bestemmer selv, om du vil komme begge dage, eller kun den ene.
Vi har fokus på god opvarmning, rolige bevægelser, styrke og smidighed af ryg. Har du tidligere gået til yoga eller Pilates, vil nogle af øvelserne være kendte for dig.
Der er ekstra fokus på, at træningen ikke skal gøre ondt. Træningen er lavet, så du kan tage de fleste øvelser med hjem og selv lave dem derhjemme.
Du kan både træne på holdet med og uden henvisning.
Meld dig på holdet hos sekretæren eller spørg din fysioterapeut.