Osteoporosehold
I daglig tale benævnes osteoporose som knogleskørhed.
Osteoporosehold henvender sig til dig der har fået konstateret osteoporose eller osteopeni.
Træningen er både til de personer der har haft brud og til de, der ikke har.
Træningen har fokus på vægtbærende øvelser, da det styrker knoglerne. Ligeledes er et af fokusområderne balance. Vi træner balance for at undgå fald, da det oftest er i forbindelse med fald, at der sker brud på knoglerne.
På holdet er træningen delt op på følgende måde:
- Opvarmning
- Cirkeltræning
- Individuelle øvelser
- Udspænding
Her kan du læse mere om forskellen på osteopeni og osteoporose. Linket giver dig også svar på, hvad en dexa-scanning viser og fortæller dig også hvad t-score er for en størrelse.