Ryg- og lændesmerter
Rygsmerter også kaldet lændesmerter oplever 60-80% af alle i løbet af livet. Langt de fleste tilfælde skyldes hold i ryggen og vil bedres af sig selv i løbet af et par uger.
Smerterne vil ofte være i lænden, men kan også trække ned i ballen og benet. Har du problemer med at styre benet, føleforstyrrelser i et større område eller problemer med vandladning bør du kontakte din læge.
Anbefalinger er at være så aktiv som muligt. Det vil sige at man højst skal være i sengen 1-2 dage og at man genoptager normale aktiviteter som f.eks. arbejde så hurtigt man kan.
Træning er vigtig når de akutte smerter er aftaget. En stærk muskulatur omkring rygsøjlen mindsker risikoen for at smerterne kommer igen.
Har du brug for en vurdering af dine rygsmerter eller hjælp til at komme i gang med træning så står vi klar til at hjælpe dig.
Vi vil undersøge din ryg, hjælpe med at genskabe bevægeligheden i ryggen og give dig vejledning i aktivitet og træning.
Hvis du vil vide mere kan du læse her.